Far

De filmstumper, der er sat ind på siderne, har en meget svag lyd.

Tilslut gerne en ekstern højttaler, så  lydstyrken bliver bedre.


Bedsteforældre, fars side

Min bedstefar, Morten Mortensen, købte gård i Vittrup i Lindknud sogn den 10. september 1912. 

Samme år 20. november blev han og Hedevig Olene gift i Lindknud kirke.


Gården brændte 29. juli 1929. Staldene blev hurtigst muligt bygget op, så dyrene kunne komme inden døre for vinteren. Familien boede i et nabohus, til gården var klar til indflytning. 

Politiets rapport gengives her:

(Efter rapporten følger billeder fra branden, samt den gamle gårds grundplan)

Original rapport side 1

Side 1.

STATSPOLITIET i Politikreds Nr. 65

Ribe Købstad m.v.

Lørdag den 20. Juli 1929. Tlf. 105

 

Undersøgelser i Anledning af, at Morten Mortensens Gaard i Vittrup er nedbrændt.

 

Efter at Politibetjent Merling, Holsted, telefonisk havde meddelt, at Morten Mortensens Gaard i Vittrup i gaar Eftm. var nedbrændt, og at og at Branden maaske var forårsaget ved Børns leg med Tændstikker, idet Ilden er opstaaet i noget gammelt hø, som laa ved Staldbygningerne, hvor Brandlidtes børn netop gik og legede, da Branden udbrød, har Kriminalbetjent Jepsen og Undertegnede

Side 2.

efter Ordre foretaget Undersøgelser Dags Eftm. Det viste sig, at Gaarden bestaar af to sammenbyggede Længer beliggende i Øst-Vest og Syd-Nord med Stuehuset længst mod Øst, samt af en tilbygning og Halvtag kun beliggende Syd-Nord og Østen for Vinkelbygningen. Alle Bygningerne, heraf Vinkelbygningen, var opført af Grundmur og tækket med Straa, mens Træbygningen mod Øst var tækket med Brædder og Tagpap, som total nedbrændte. Det oplyses, at Vinden i gaar var Vest-Sydvestlig, men ikke særlig kraftig. Det var solskin og varmt i Vejret. I Brandtomten en del stærkt forbrændte Kadavere af Svin og Kalve, navnlig Svin. I øvrigt intet mistænkeligt.

Side 3.

Af Gaarden optegnes et Rids, som følger hoslagt.
Brandlidte, der blev truffet, navngav sig Morten Peder Mortensen, født den 4. Juni 1888 i Roust og døbt i Grimstrup i Varde Politikreds, ustraffet, og nægter tidligere at være afhørt i nogen Brandsag. Han forklarer, at hans Husstand foruden ham selv og hans Hustru, bestaar af 7 hjemmeboende Børn i alderen fra 15 til 2 Aar, samt af en Tjenestekarl. Han har drevet og ejet Gaarden i 17 Aar. Den bestaar af 49½ Tdr Land opdyrket og 5½ Tdr Land Eng. Hans Besætning bestod af 2 Heste, 9 Køer, 8 Kvier, 6 Kalve og 21 Smin og Smaagrise. Han mener, at Gaarden med Besætning

Side 4.

har en Værdi af ca. 30.000 kr. i Handel og Vandel. I Gaarden har han en Gæld til Vest- og Sønderjyske Kreditforening, oprindelig paa 5.600 Kr. som muligt nu er nedbragt til 5.000 kr. Til Købmand, Møller, Manufakturhandler har han en Løs-Gæld paa ca. 1000 kr. Anden Gæld har han ikke, ej heller Vekselgæld. Bygningerne er forsikrede i Husmandsbrandkassen for 10.800 kr. og Løsøre i Andst Brandkasse for ca. 11.700 kr. Begge forsikringerne blev tegnet omkring 1919. Han oplyser, at det meste af hans Indbo, samt Maskiner, brændte. Endvidere brændte 21 Svin, 2 Kalve og 9 Tdr. Rug, ca. 4 Læs Blandsæd, ca. 15-20 Tdr. Havre og 18 Læs Kløverhø.

Side 5.

Han mener, han vil lide Tab ved Branden. Angaaende Branden forklarer han og hele hans Husstand, som de plejer at gøre, spiste Eftermiddagsmellemmad kl. ca. 4 ¼ i gaar, og de var færdige med at spise kl. c. 4 ¾. Han oplyser i Forbindelse hermed, at hans Stueur var et Kvarterstid foran saa faktisk er de blevet færdige med Spisningen ved 4 ½-tiden. Kmpt’s Karl kørte da til Mosen et Par Km. Nordøst for Gaarden, hans Hustru og ældste Datter, Nikoline, var i Færd med at bage i Køkkenet Kmpt. gav sig til at male Væggene i Sovekammeret, den 13-aarige Sigurd trak Køerne paa Græs, og det var Meningen, at den 7-aarige Ninna skulle hjælpe ham hermed.

Side 6.

Den 11-aarige Viggo blev paa Cykel sendt til Lindknud efter noget Maling, den 9-aarige Hedevig og den 2-aarige Ejner gik efter Spisningen ud for at lege i Gaarden, og den 4-Aarige Johannes var ogsaa udenfor. Han bemærker, at Viggo før Spisningen havde været i Nyby efter noget Maling, men da Brugsforeningen ikke havde saa meget, som Kmpt. skulle bruge, blev han sendt til Lindknud efter noget.
Efter at Kmpt havde malet i ca. 10 Minutter forekommet, kunne Kmpt høre en af Børnene raabe, at der var Ild i Huset, men han kunne ikke høre, hvem af Børnene, det var. Han kunne høre at det var inde fra Stalden, Barnet raabte.

Side 7.

Kmpt. løb straks ud i Bryggerset, i Stalden og ud af den vestre Stalddør, som stod aaben, og han saa nu, at der var Ild i noget gammelt Hø, som et par dage i Forvejen var bragt ud fra Høloftet og lagt i Hjørnet mellem Roekammeret og Svinestalden mod vest, og paa det Tidspunkt var ikke Ild i andet end Høet. Det fyldte kun saa meget som en almindelig lille Høstak. Kmpt løb straks ind i Hakkelseskammeret efter saa mange Sække, som han kunne bære – for med disse at kvæle Ilden, men da han kom ud med Sækkene, havde Ilden forplantet sig til Stuetaget i Hjørnet og havde saa kraftigt fat, at han kunne indse, at det ville være umuligt at slukke.

Side 8.

Han løb derpaa ind i Stalden og søgte at redde de derværende Køer, Kalve of Svin, idet Sigurd paa det tidspunkt endnu kun havde faaet 4 Køer ud, Det lykkedes at faa Køer saavel som Kalve ud, men to af Kalvene løb atter ind.
Han lukkede op for Svinene og forsøgte at trække én ud med Magt, men han blev straks klar over, at hans Kræfter ikke slog til (: han har et daarligt hjerte og lider af Nervesygdom) og han løb derefter ind for at redde sine private Papirer, som laa i en Skuffe i Skrivebordet. Hans Hustru, der havde hjulpet ham med at faa Kreaturerne ud, opholdt sig endnu i Stalden, da han løb ind. Da Kmpt kom ud med sine Papirer, skred Taget

Side 9.

paa den vestre Side, of det var umuligt at komme ind for Ild og Røg. Tagene var jo meget let antændelige  efter den lange tørre Periode.
Adspurgt oplyser han, at Ninna og Johannes opholdt sig i Stalden, da han kom ud efter at der var slaaet Brandalarm, saa han maa Antage, at det var hende, der alarmerede om Branden. Hans Hustru og ældste Datter løb straks, da der blev raabt, at Huset ikke brændte, ned til en Brand, som findes vesten for gaarden for at hente Vand at slukke med, saa disse har muligt ogsaa set, at der paa dette Tidspunkt kun var Ild i Høet. Han har forsøgt at udforske hvorledes Ilden der opstaaet,

Side 10.

heri, da han har tænkt sig, at en af Børnene har leget med Tændstikker, men det er ikke lykkedes hamat faa nogen naturlig Forklaring. Hans Hustru havde sine Tændstikker siddende i et Tændstikstativ i Køkkenet, og dette var ikke anbragt højere oppe end at Børnene kunne naa Tændstikkerne. Han saa dog ikke efter, om disse var borte, da han hentede sine Papirer. Han vil hævde, at han ikke hverken forsætlig eller ved Uagtsomhed har forårsaget Branden, og han kan ikke tænke sig anden Aarsag end den Foranførte. Han nævner, at der senest er fejet Skorsten i Foraaret, men erinderer

Side 11.

ikke noget bestemt derom. Der fandtes ikke ved det sidste Brandsyn Mangler af nogen Art. Brandsynsbogen er brændt.
Fremstod Brandlidtes Hustru og navngav sig Hedevig Olene, f. Henriksen, født den 17. December 1887 i Eskelund, Brørup Sogn, ustraffet of ikke tidligere afhørt i nogen Brandsag. Angaaende deres Færden i gaar Eftermiddag forklarer samstemmende med sin Mand. Hun oplyser, at det var Sigurd, der var ved at tage Køerne ud fra Stalden, som raabte, at Huset brændte. Kpt. og hendes ældste Datter, Nikoline, løb straks gennem Gangen ud i Gaarden, siden Norden om Laden og ned til en Brønd, de har noget

Side 12.

vest for Gaarden, efter Vand. De har nok en Brønd med Pumpe i Gaarden, men denne er næsten tør. Da Kmpt. kom om vest for Ladelængen, kunne hun se, at der var Ild i noget gammelt Hø, som blev lagt der ud for et Par Dage siden, og som skulle have været anvendt til Strøelse. Derimod var der endnu ikke Ild i Taget paa Bygningerne, men endnu forinden Kmpt. havde faaet fat i noget Vand ved Brønden, forplantede Ilden sig til Tagene og i Løbet af et Øjeblik var hele den vestlige Tagflade omspændt af Ild. Da Kmpt. var paa Vej til Brønden, løb Sigurd fra denne med en Spand Vand, som han kastede paa Ilden, men denne havde fat i hele Hø-

Side 13.

bunken, saa Slukning på den Vis var omsonst. Da Kmpt. var paa Vej fra Brønden med en Spand Vand i Haanden, raabte hendes Mand til hende, om at komme og hjælpe ham Kalvene ud. Straks de havde faaet Kalvene løse of jaget ud, løb kmpt. om østen for Gaarden for at redde hendes Sengetøj, som hun i Anledning af, at der blev malet i Sovekammeret, havde hængt om paa Havehækken. Kmpt. løb sønden om med det og lagde det ved den søndre Ende af Haven, og hun naaede ikke senere at komme ind i Stalden eller i Stuehuset, idet Ilden forplantede sig hurtigt til den søndre Længe, og hun fik i øvrigt travlt med at faa

Side 14.

sine Børn samlet.

Adspurgt erklærer Komp, at hun ikke, efter at der var slaaet Brandalarm og hun var kommen om for den vestre Side af Gaarden, bemærkede andre af Børnene end Sigurd. Hun vil saaledes ikke kunne erindre at have set Ninna og Johannes deromme. Der var ikke i løbet af Dagen i Gaar fremmede Personer paa gaarden, og hun oplyser, at hverken hendes Mand, Karl eller Børn er Tobaksrygende. De kommer godt ud af det med Karlen, som til Marts dette Aar har været hos dem i 2 Aar. Karlen er tro og pligtopfyldende, og Komp. har ikke bemærket noget unormalt

Side 15.

hos ham. Straks efter at have spist sin Eftermiddagsmellemmad kørte han i Mosen, og her opholdt han sig, da Branden udbrød, eller rettere herfra saa han branden, som udbrød ca 10 Min. efter at han var kørt hjemmefra.
Kmpt oplyser, at hendes Tændstikker var anbragt i et stativ eller Holder inden for Køkkendøren i en højde af ca. 1,30 M over Gulvet, og i Denne Holder var der Plads til 3 Æsker. Hun mener dog ikke, at der sad mere end 2 i den. Pakken med Tændstikkerne laa i øvrigt paa en Hylde oppe ved Loftet. Kmpt. erklærer, at hun ikke selv hverken forsætligt eller med Uagtsomhed har

Side 16.

foraarsaget Branden. Da Ilden som forklaret først er opstaaet ved den nærmeste gamle Dynge Hø og nogle af Børnene har opholdt sig omme ved dette, hat Kmpt tænkt sig, at Børnene har leget med Tændstikker og at Ilden derved er opstaaet. Hun har desangaaende forhørt Børnene, men har ikke kunnet faa nogen naturlig Forklaring af dem.
Gaarden er beliggende ca. 300 M fra Vejen, der fører fra Bække til Lindknud, og ca. 2 Km fra Vittrup. Den første, Kmpt saa komme til Brandstedet, var Købmand Jensens søn, Evald, og det var først efter ar Gaarden var omspændt af Ild.

Side 17.

Fremstod Hansine Nikoline Mortensen, født den 30. Januar 18914 i Vittrup, Lindknud Sogn, ustrafet og ikke tidligere afhørt i nogen Brandsag. Hun forklarer samstemmende med sine Forældre i Gaar Eftermiddag, og hu oplyser, at da Sigurd havne raabt, at Huset brændte, løb ned i Bryggerset og raabte til sin Fader, der stod og malede i Sovekammeret, at det brændte. Hun løb derpaa ud i Gaarden og forsøgte at pumpe noget Vand op, men brønden gav kun en halv Spand Vand. Hus løb ned gennem Stalden og ud ad den vestre Dør, idet Sigurd havde sagt, at det

Side 18.

var i noget gammelt Hø paa den vestre Side, der var Ild i. Da Kmpt. kom derom, stod Høet i lys Lue, og taget var lige blevet antændt. Hun kastede Vandet paa Taget og løb ned til Brønden vest for Gaarden , hvor hendes Moder var i Færd med at trække Vand op. Kilden forplantede sig imidlertid paa det tørre Tag m ed en voldsom Fart, saa det var umuligt at udrette noget med Vand i Spande. Kmpt. hjalp derpaa sine Forældre med at faa Dyrene ud. Hun nægter forsætlig eller ved uagtsomhed at have foraarsaget Branden. Hun har ikke særskilt Forsikring.

Fremstod Ole Sigurd Mortensen, født den 20.

Side 19.

Juli 1916 Vittrup, Lindknud Sogn. Han forklarer, at han i Gaar Eftermiddag efter at have spist mellemmad, af sin Far fik Besked om at trække Køerne ud paa Græs, og naar han saa havde faaet alle Køerne uden for Stalden, skulle Søsteren Ninna hjælpe ham at trække dem ud i Marken, idet de hver skulle trække et Kobbel. Da han havde faaet fire af Køerne ud og bundet dem ved det sydvestre hjørne af Gaarden, dels i em Ring i Muren, og delt ved Havegærdet, råbte Søsteren Ninna til ham, at det brændte. Ninna og den 4-aarige Johannes opholdt sig i Krogen mellem Roekammeret og

Side 20.

Svinestalden, hvor der for et Par Dage siden blev lagt noget gammelt Hø, som skulle bruges til Strøelse. I dette Hø, som knap nok laa saa højt som et almindeligt Bord, og ca. et Par Meter ud fra Muren til Begge Sider, var der Ild. Det brændte dog ikke ret meget, og han mener, at det var nærmest mod Svinestaldsmuren, det brændte. Han gav sig dog ikke Tid til at se nøjere efter, men løb straks gennem Stalden og ud ad Døren mod Gaarden, herfra ind i Gangen (Forstuen) til Stuehuset og raabte til Moderen og Søsteren, Nikoline, der opholdt sig i Køkkenet, at der var Ild i Huset, eller at det brændte, Han løb

Side 21.

atter ud og ned til Brønden, hvor han fra et derværende muret Vandtrug tog noget Vand i en Spand og kastede det paa Ilden. Denne havde paa dette Tidspunkt forplantet sig til Taget. Han erklærer, at han ikke ved, hvordan Ildløs-en er opstaaet, og han vil hævde, at han ikke selv forsætlig eller ved Uagtsomhed har foraarsaget Branden

Fremstod Jeppe Viggo Mortensen, født den 1. April 1918 i Vittrup, Lindknud Sogn. Han forklarer samstemmende med sine Forældre angaaende sin Færden i Gaar Eftermiddag, og han oplyser at han kun var kommet 4-500 Meter bort fra

Side 22.

Gaarden efter Lindknud, da han maatte staa af for at pumpe sin cykel. Han saa nu, at der var Ild i Taget på Ladens vestre side. Han cyklede atter hjem. Han vil hævde, at han i Løbet af i Gaar Eftermiddag ikke var omme paa den vestre Side af Gaarden, og at han ikke hverken forsætlig eller ved Uagtsomhed har foraarsaget Branden.

Fremstod Hedevig Mortensen, født den 17. Februar 1920 i Vittrup, Lindknud Sogn. Hun forklarer, at hun i Gaar Eftermiddag, da Branden udbrød, opholdt sig paa Gaardspladsen sammden med sin 2-aarige Broder, og hun var ikke omme vesten for Gaarden. Hun vil ikke have

Side 23.

foraarsaget Branden.

Fremstod Alma Ninna Mortensen, født den 9. April 1922 i Vittrup, Lindknud Sogn og forklarer, at hun i Gaar Eftermiddag , da hun havde spist sin Eftermiddagsmellemmad ville have været med Karlen i Mosen, men Karlen sagde, at hus skulle hjælpe Sigurd med at trække Køerne ud, og at hun skulle gaa af Vognen, som Komp. var kravlet op i. Hun gik derefter ind gennem Forstuen og ind i Køkkenet til Moderen og Søskende Nicoline. Moderen bad nu Kmpt om at gaa ud i Stalden og hjælpe Sigurd med at trække Køerne ud. Hun hjalp nu Sigurd med at trække en Ko ud fra Stalden, og da

Side 24.

hun havde faaet den ud, bandt Sigurd den. Hun gik nu ud af den vestre Stalddør og hen til den nordre Ende af Laden, hvor hun havde nogle Stenkøer. Hendes 4-aarige Broder, Johannes, var paa den tid ved Høet. Han havde ogsaa nogle Stenkøer og lege med. Da hun gik forbi Johannes og høet, var der ikke Ild, men da hun lidt efter ville gaa hen til Johannes, saa hun, at det brændte i Høet, og hun raabte nu til Sigurd, der netop var udenfor, at det brændte. Hun siger, at hun ikke ved, hvordan Ilden er opstaaet, hun har ikke set Johannes have Tændstikker, og hun vil ikke selv have antændt

Side 25.

Høet.

Fremstod nu den 4-aarige Johannes, men det var umuligt, selv ved Forældrenes Hjælp, at faa nogen Forklaring af ham.

Fremstod Brandlidtes Tjenestekarl, Hans Christian Mathias Hansen, født den 24. April 1905 i Okslund, Lindknud Sogn, ustraffet og ikke tidligere afhørt i nogen Brandsag. Angaaende sin Færden i Gaar forklarer han samstemmende med de tidligere Afhørte. Han oplyser, at han umiddelbart efter at ha var kommen ud i Mosen, bemærkede Ilden, uden at han dog kunne se, at det var hans Husbonds Gaard, der brændte, saa han læssede Vognen

Side 26.

til med tørv, inden han atter kørte hjem. Han nægter at kende noget som helst til Brandens opstaaen og nægter at have foraarsaget denne. Han har sit Tøj forsikret, vistnok for 500 Kr., men han husker ikke i hvilket Selskab, idet hans Far har Policen. Alt hans Tøj med undtagelse af det, han gaar i er brændt.
Ved dem af Kriminalbetjent Jepsen foretagen nøje Undersøgelse paa Ildens Arnested, fandtes intet uregelmæssigt, ej heller afrevne Tændstikker omkring Stedet.

Sognefoges Johannes Nielsen, Vittrup, der er nærmeste Nabo til Brandlidte, har oplyst, at han igennem 11 Aar har kendt og været Nabo til Brandlidte Mortensen,

Side 27.

og Kmpt har absolut det bedste Indtryk af ham og hans Familie. Kmpt kan ikke forestille aig anden Aarsag til Ildens Opkomst, end den i Sagen oplyste.     

                                                                                                         Underskrift

Kont d. 22/7 1929

Brandlidtes Tjenestekarln Christen Mathiesen har i dag oplyst, at han har brandforsikret i Andst Brandkasse for 600 Kr.                                                                                                                                                                                                                                    Underskrift

Kont d. 23/7 1929

Skorstensfejer Arnold Nielsen, Vejen, har oplyst, at det sidste Brandsyn er afholdt paa Brandlidtes Ejendom den 3. Oktober sidste Aar, og at Skorstenene senest er fejet den 20. April dette Aar            

Side 28.

(Hans Svend har pt, Arbejdsbogen med under sit Arbejde i Distriktet, og dette er Grunden til, at Kmpt.  ikke kan oplyse den nøjagtige Dato), og der kan intet være at udsætte,

Kont d. 26. Juli 1929

Dags Dato kl. 17,30 meddelte Sognefoged Johs Nielsen, Vittrup, telefonisk her til Kontoret, at Brandlidtes Datter Alma Ninna ved Middagstid i Dag over for Brandlidtes Svoger, Bmd. Jens L. Jensen af Vittrup har tilstaaet, at det er hende, der har foraarsaget Ildsvaaden paa Faderens Ejendom den 19. ds.

Det paalagdes  Sognefogeden at instruere Barnets Forældre og Paarørende om ikke at skræmme Barnet ved Trusler eller Formaninger.

                                                                                                  Underskrift 

                                                                                                            A f h ø r i n g.


                      Aar 1929 den 27’Juli Kl.1230  mødte den konst. Politimester for Ribe Købstad m.v., Politifuldmægtig A.Thiim i Vittrup hos Boelsmand Jens L. Jensen ”Nordholm”, for at foretage Undersøgelse i Anledning af at Sognefogeden i Vittrup Gaars Eftermd. Kl.1730 til Politikontoret i Ribe telefonisk havde meddelt, at Brandlidte Morten Peter Mortensens Datter, Alma Ninna Gaars Middag overfor sin Morbroder, nævnte Jens L. Jensen havde tilstaaet, at det var hende, der havde foraarsaget Branden paa Faderens Ejendom den 19’ds.

                      Ved Ankomsten viste det sig, at Brandlidte og Boelsmand Jensen var borte fra Ejendommen paa Høbjergning i Asbo Enge ca 6 km. fra Hjemmet. Det bemærkes at Brandlidte, Hustru og de tre yngste Børn siden Branden har haft Ophold hos Boelsmand Jensen.


I.                    Fremstod Jens Christian Jensen, 8 Aar gl, og forklarede, at de den 24’ds. om Eftermiddagen syd for Forældrenes Ejendom spillede Bold. I Legen deltog Kpt., Ninna of Kpts. 13 aarige Søster Hanna. Da Ninna løb efter Bolden hørte Kpt., efter at være bleven gjort opmærksom derpaa af Søsteren Hanna, at der kom en ”skraldende” Lyd fra Ninnas Tøj. Kpt. siger, at Hanna til ham havde sagt, at Lyden maatte stamme fra Tændstikker, som Ninna havde i sine Bukser. Om Eftermiddagen efter Legens Ophør omtalte Kpt. Hændelsen med den ”skraldende” Lyd for sin Bedstemoder. Han siger, at den Dag, de legede med Bold, og han hørte Lyden, besøgte Havekonsulent Thorsen Ejendommen, og han har kun været her en gang efter Branden.

                      Kpt. Forklarer videre, at han i Gaar Formd. Legede ved Hegnet Øst for Forældrenes Ejendom ved et Kyllingebur med noget Majs. I Legen deltog Ninna, Johannes og Kpts. 4 aarige Broder Tage. Kpt. fik Øje paa en Tændstiksæske, der laa i Hegnet. Han tog Æsken for at komme Majsen i den, men opdagede da, at der var Tændstikker i den, hvorfor han gik ind og gav sin Fader dem. Ninna fortsatte Legen og røbede intet Kendskab til Tændstikkerne. Kpt. blev forevist Tænd-stiksæsken og genkender den som den han fandt i Hegnet i Gaar. Han siger, at han kan huske at de Tændstikker han fandt i Gaar hed S.O.K. og han mener, at det Antal Tændstikker, der nu findes i Æsken svarer til det Antal der var i i Gaar. Han siger, at de Tændstikker Forældrene har hedder ”Komet”. Kpt. kan selv læse.


II.                   Fremstod Johanne Marie Jensen, 13 Aar gl. og forklarer at hun deltog i Legen med Bolden den 24’ds. og at hun hørte den omtalte ”skraldende” Lyd, som hun straks var klar over stammede fra en Æske Tændstikker. Hun følte paa Ninnas Bukser og mærkede derved, at der var en Æske Tændstikker i det venstre Bukseben. Ninna sagde ingen Ting og Legen fortsatte uden at Kpd. tog Tændstikkerne fra hende. Kpd. omtalte Fundet for sin Broder Jens Christian og senere hen paa Eftermiddagen til sine Forældre. Kpd. husker ogsaa, at Legen med Bolden foregik den Dag Havebrugskonsulent Thorsen var paa Besøg. Hun var derimod ikke med i Gaar ved Legen med Majsen.


III.                 Enkefru Hedevig Kristine Henriksen f.Lorentzen, 79 Aar, har forklaret, at det er rigtigt, at Jens Christian kom og fortalte hende, at Nina havde Tændstikker i Bukserne. Dagen efter, da Kpd. var alene med Ninna, formanede hun hende med religiøse Forestillinger til at sige Sand-heden. Kpd. , der hører godt, hørte ingen lyd af Tændstikker og søgte ikke efter disse. Kpd. for-klarer, at Ninna, i den Tid hun har boet hos Kpd., der bebor den østligst Ende af Jens L.Jensens Hus, selv har besørget Af- og Paaklædning.


IV.                 Fremstod Alma Ninna Mortensen, 7 Aar gl., og forklarer i Overværelse af sin Moder, sin Morbroder Jens L.Jensen, der i løbet af Afhøringen var kommet til Stede, samt Bedstemoderen, at hun, efter at være kommen ned af Vognen, gik ind i Køkkenet og tog en Æske Tændstikker fra Tændstiksstativet paa Væggen. Hun siger, at der kun var en Æske i Stativet, og det var denne Æske hun tog. Neden for paa Gulvet laa to andre Æsker, der var faldet ud af Stativet. Moderen og Søsteren Nicoline var i Færd med at bage i Køkkenet. Hun beholdt Tændstiksæsken i Haanden og gik ud i Stalden og hjalp Sigurd med at faa en Ko ud. Medens hun var beskæftiget hermed siger hun, at hun stadigvæk havde Tændstiksæsken i sin ene Haand. Hun gik derefter ud af Stalden og hen til Høbunken og strøg først en Tændstik, at hvilken Hovedet gik af og derefter en til, som brændte klart. Denne Tændstik kastede hun hen i Høet. Hun siger, hun stod et lille Stykke fra Høet, og hun hævder, atter og atter at hun kastede Tændstikken hen i Høet. Hun nægter at hun lettede op i Høet og at hun lagde Tændstikken i dette eller satte den til dette. Da hun saa Ilden råbte hun til Sigurd, at det brændte i Høet. Nærmere adspurgt om, hvorfor hun tog Tændstikkerne i Køkkenet, siger hun, at hun ville bruge dem til Tøjrepæle til sine ”Stenkøer”, og at hun havde et stykke Strikke, som hun skulle bruge til Tøjer. Hun forklarer videre, at hun, efter at have set, at det fængede i Høet, gemte Tændstikkerne i sine Bukser, og der har hun gaaet med dem indtil hun kastede dem i Hegnet ved Morbroderens Gaard. Tændstiksæsken blev forevist hende og hun genkender den som den hun tog i Køkkenet. Hun kan stave til navnet ”Sok”. Hun husker godt, hun har spillet Bold med Jens Christian og Johanne, men hun husker ikke, at Hanna følte paa hendes Benklæder efter Tændstikkerne. Hun husker ogsaa, at Bedstemoderen talte med hende, men forinden dette skete havde hun lagt Tændstikkerne i Hegnet. Hun siger, at hun i den Tid hun har boet hos Bedstemoderen har beholdt Bukserne paa om natten. Hun husker godt, at hun legede med Jens Christian i Gaar, og hun saa godt, at han fandt Tændstikkerne i Hegnet.

                      Nøje eksamineret om, hvorfor hun strøg Tændstikkerne, kan hun ikke give nogen tilfredsstillende Forklaring, men hun siger, at hun ikke var ked af, at hun ikke kom paa Mosen, og at hun godt kunne lide at trække Køer ud. Hun var ikke bleven irettesat af Forældrene den paagældende Dag og hendes Søskende havde ikke drillet hende og hun kan godt lide at gaa i Skole.


V.                  Fremstod Boelsmand Jens Laurits Jensen, 50 Aar gl., og forklarer, at han i Gaar Formd., efter at Jens Christian havde bragt ham de i Hegnet fundne Tændstikker, og efter i Forvejen havde hørt, at Ninna skulle have gaaet med Tændstikker paa sig, tog Ninna i Enrum, og ved at tale indtrængende til hende, fik han hendes Tilstaaelse for at det var hende, der havde foraarsaget Branden. Kpt. siger, at den Tilstaaelse han fik er nøje overensstemmende med Ninnas foranstaaende Forklaring. Det, der navnlig slog Kpt., da Jens Christian bragte Tændstikkerne, var det, at Tændstikkerne var af et andet Mærke end det, de bruger i hans Husholdning.


VI.                Fremstod Brandlidtes Hustru og forklarer, at de i den senere Tid i deres Husholdning har anvendt Tændstikker af Mærket S.o.k. og at de Tændstikker, der laa i Stativet nødvendigvis maatte have været af dette Mærke. Da hun og Nicoline var travlt beskæftiget med Bagning, har de ikke iagttaget, om der muligt laa to Æsker paa Gulvet, som var faldet ud af Stativet, og de har heller ikke p.G.af Travlheden lagt Mærke til, hvad Ninna foretog sig, da hun var i Køkkenet.


VII.                Fremstod Brandlidtes Søn Sigurd og forklarede, at han, da Ninna raabte at der var ild i Høet, stod udenfor Stalden i færd med at binde en Ko. Ninna kom ikke frem bag det nordvestlige Hjørne, hvor Roekammeret fandtes. Han skyndte sig derhen og konstaterede, at der var ild, men lagde ikke mærke til, om Ninna havde Tændstikker i Haanden eller hun var i færd med at skjule saadanne. Da Ninna kom ud i Stalden fra Køkkenet, for at hjælpe ham med at trække Køerne ud, lagde han ikke Mærke til, om hun havde noget i Haanden, og han lagde ikke mærke til, om hun tog kejtet paa Tøjret, fordi hun kun kunne betjene dette med en Haand.

                      Ved foretagen Maaling viste det sig, at der fra Jorden, hvor Høet laa paa Ildens Arnested, til Overkant Mur var 2,23 m.

                      De to Børn, Ninna og Jens Christian, paaviste hver for sig Stedet, hvor Ninna havde gemt Tændstikkerne i Hegnet, og hvor Jens Christian havde fundet dem, og begge paaviste samme Sted.


                      Tændstikkerne, som blev udleveret, toges i Bevaring til Sagen.

 

 

                                                                 (Underskrevet af A. Thiim)

                                              U d s k r i f t

                                                       af

          Politiprotokollen for Politikreds Nr. 65 Ribe Købstad m.v.

                                                     -------

1929 den 8. August Kl. 15 foretoget paa Tinghuset i Holsted:

                                                                                       Anklagemyndigheden

                                                                                                      mod

                                                                       Gaardejer Morten Peter Mortensen, Vittrup    

for Overtrædelse af Brandpolitilovens

§20 Stk. 1 sidste Punktum jfr. § 22

                      Dokumenterne vedrørende en Ildebrand i Vittrup den 19. Juli 1929, hvorved Anklagedes Gaard nedbrændte, vare til Stede.

                      Efter Tilsigelse mødte Brandlidte Gaardejer Morten Peter Mortensen, Vittrup, der vedbliver, at han ikke kan tro, at Ilden kan være opstaaet paa anden Maade end ved Ninnas ”Leg” med Tændstikker. Og han kan heller ikke tro andet end, at Ninna har faaet Tændstikkerne saaledes, som hun forklarer. Han oplyser, at Ninnas Benklæder forneden var bunden til Benet med Elastik.

                      Han forklarer, at han lider stort Tab ved Branden saavel paa fast Ejendom som paa Løsøre, med Hensyn til hvilket sidste han kun havde Svinene forsikret for 500 Kr., men deres Værdi var 1500 kr. Brandlidte gør gældende, at han aldrig har set nogen af Børnene lege med Tændstikker, og det er ikke faldet ham ind, at Tændstikkerne ikke var sikkert anbragt, som de havde været.

                      Det tilkendegaves Brandlidte, at han nu sættes under Tiltale efter Brandpolitilovens

§20 Stk. 1 sidste Punkt. Jfr., §22, og tilbyder Brandlidte, uden at han ønsker Sagen for Dommeren, at betale en Herredernes Politikasse tilfaldende Bøde stor 20 Kr.

                      Politimesteren modtog under Forbehold ad Statsadvokatens Sanction Bødetilbuddet, hvorefter Bøden strax blev erlagt.

                                                                                       Saaledes passeret

                                                                                         S t r ø b e c h

Oldeforældre, fars side

Et eksempel på, hvor mange, man kunne stå fadder til/være vidne til.

Her drejer det sig om min oldefar, Ole Jørgen Henriksen.

Sandsynligvis er der flere, end de her opremsede.

1902: Vidne til: Jens Christian Lund & Else Marie Kirstine Henriksen Gift 20 nov 1902 Skrave

1906: Vidne til: Hedevig Christine Henriksen Lund Født 12 aug 1906 Murholm, Læborg

1907: Vidne til: Alfred Henriksen Lund Født 21 sep 1910 Murholm, Læborg

1910: Vidne til: Ane Kirstine Henriksen Lund Født 4 mar 1910 Læborg

1910: Vidne til: Kirstine Henriksen & Jens Laurits Jensen Gift 27 maj 1910 Læborg

1910: Vidne til Alfred Henriksen Lund. Født 21. sep. 1910 i Læborg

1910: Vidne til Helga Henriksen. Født 15. dec. 1910 i Vester

1911: Vidne til: Signe Jensen Født 4 apr 1911 Vittrup, Lindknud

1912: Vidne til: Hedevig Olene Henriksen (kaldet Léne) & Morten Peder Mortensen Gift 29 nov 1912 Lindknud

1912: Vidne til: Alfred Henriksen Lund Født 4 jun 1912 Murholm, Læborg

1912: Vidne til Hedevig Kristine Jensen. Født 21. juli i Lindknud

1913: Vidne til: Aage Henriksen Lund Fremstillet 18 apr 1913 Læborg

1914: Vidne til: Thomas Munk Jensen Født 5 mar 1914 Vittrup, Lindknud

1914: Vidne til: Hansine Nicoline Mortensen Døbt 13 mar 1914 Lindknud

1914: Vidne til: Anna Sofie Nissen Født 27 jun 1914 Lindknud

1915: Vidne til: Marie Henriksen Lund Født 13 mar 1915 Læborg

1916: Vidne til: Johanne Marie Jensen Født 4 maj 1916 Vittrup, Lindknud

1918: Vidne til: Jeppe Viggo Mortensen Døbt 9 maj 1918 Lindknud

1920: Vidne til: Hedevig Mortensen Døbt 28 mar 1920 Lindknud

1921: Vidne til Jens Christian Munk Jensen. Født 24. marts i Lindknud

1921: Vidne til Peder Nissen. Født 2. nov. i Lindknud

1922: Vidne til: Alma Ninna Mortensen Døbt 7 maj 1922 Lindknud


Christen Hendriksen var min farmors farfar.

Han blev født 1821 i Skodborg, og i 1842 blev han gift med Else Olesdatter født 1812 i Gerndrup, Brørup.

Han druknede i Kongåen 22. januar 1886, og han blev fundet 9. april 1886


Her følger Ribe Herred Fogedprotokol 1878-1886 fra han blev fundet:


1886, d, 10. April, Eftermiddag Kl. 12½ blev Fogedretten sat og holdt hos Gaardeier Johan Kristensen Bynow i Hjortlund i den ordentlige Fogeds Embedsforfald af hans konstituerede Fuldmægtig dom. Jur. Pontoppidan med de underskrevne Vidner kan da foretages

Forhør i Anledning af et i Kongeaaen fundet mandligt Lig


Fogeden bemærkede at der i Morges fra Sognefogeden i Hjortlund var indløbet Melding om at der i Kongeaaen ud for Hjortlund By var fundet Liget af en Mandsperson, hvorfor han nu i Forening med Distriktslæge Pedersen havde indfundet sig paa Stedet. Liget, der var bragt op i Stalden ved Kirken, blev synet, men fandtes der på samme, som var i forrådnet og opløst Tilstand, ikke saavidt kunne skjønnes, Tegn paa udvortes Vold.


Fogeden bemærkede derfor, at der i Januar d. A. var savnet en Mand fra Jelshøj ved Navn Christen Henriksen, som formentes at være druknet i Kongeaaen i Nærheden af Foldingbro, og at det formentlig var ham, der nu var fundet.


Fremstod Niels Andersens Hustru, Karen Mortensen af Hjortlund og forklarede, at hun i Gaar var gaaet ned til Kongeaaen for at skylle Tøj. Hun blev da Opmærksom paa, at der i Kongeaaen omtr. ud for deres Bolig laa noget i Aaen; hun løb derfor strax hjem og hentede sin Mand, da hun antog, at det maatte være den forulykkede Christen Henriksen, der tidligere havde været eftersøgt i Kongeaaen, og det viste sig også ved Mandens Tilstedekomst at der var et lig. Opl. og unds.


Fremstod forrige Komps. Mand Niels Andersen af Hjortlund og forklarede, at det forholder sig som af hans Hustru forklaret, at han i Gaar blev kaldt ned til Kongeaaen, i hvilken han fandt Liget af en Mandsperson, som laa med Ryggen i Vejret og som han derefter i Forening med Gaardejer Johan Kristensen, der imidlertid var bleven tilkaldt, fik bragt i Land. Liget var i opløst Tilstand og ved ikke af hvem Liget er.


Fremstod Gaardejer Johan Kristensen og forklarede, at han i Gaar blev kaldt ned til Kongeaaen i hvilken der laa et Lig, som han i Forening med Jørgen Korup? fik bragt i Land. Liget var opløst Tilstand, og Komp. ved ikke af hvem Liget er.


Fremstod Gaardejer Johan Kristensen og forklarede, at han i Gaar blev kaldt ned til Kongeaaen, i hvilken der laa et Lig, som han i Forening med forrige Komp. fik bragt i Land. Liget var i opløst Tilstand og komp. og ved ikke af hvem det er.


Forhøret udsat med Bemærkning, at der var gaaet Bud til Christen Henriksens Hjem, for at det fundne Lig muligvis derfra kunde blive gjenkjendt. I Ligets Klæder fandtes ingen Penge eller Papirer, hvorimod det hos sig havde et sammenviklet sort Baand. -  Distriktslægen fremlagde sin medicolegale Attest.

Fogedretten hæves

P. Pedersen

Pontoppidan

Bertelsen

A. Nielsen

Tipoldeforældre, fars side

-- - - - - - - - - - oooOOooo - - - - - - - - - -

Rettelse til bogens afsnit om Hans Jensen og Nielsine Sørensdatter.

(Hans Jensen er min farfars morfar)

Det var Hans Jensens broder Niels Jensen, der havde været med i krigen 1864 og derefter kom hjem til broderen i Frøkjær og senere var på Aarhus Sindssyge Anstalt i 8 år.

På samme side fortælles, at Hans Jensen blev kaldt Hans Garder. Det var ikke fordi han selv havde været garder. Faderen blev kaldt Jens Hansen Garder, og det var bedstefaderen Hans Christensen, der som den første i familien fik kaldenavnet ”Garder”, da det var ham, der havde været fodgarde i København i 4½ år.

Det fortælles også på denne side, at Hans Jensen var ”let til gang – gik til Varde, 2½ mil, om vinteren i sne og bare fødder”.

Denne historie stammer fra broderen Niels Jensens ”Frøkjærfolk” (side 53), men historien handler ikke om Hans Jensen, men om deres morfar, skrædderen Niels Sørensen.